Bavnebakkeskolens trivselspolitik og antimobbeplan
Bavnebakkeskolens fokusområder er læring, trivsel og samarbejde
Områderne er gensidigt afhængige: Optimal læring forudsætter god trivsel, ligesom god trivsel for langt de fleste børn er forbundet med en oplevelse af udvikling og fællesskab.
I forhold til trivsel er skolens målsætninger:
• Reel inklusion
• Tryghed
• Forpligtende fællesskab
Derfor ønsker vi at forebygge og håndtere alle tilfælde af mobning, heriblandt mobning via sociale medier. Konkrete eksempler på mobning kan fx være bagtalelse, latterliggørelse, at holde nogen udenfor det sociale fællesskab, fotografering/videooptagelse uden tilladelse, deling af billeder og videoer af privat karakter, slag og spark, trusler, tvang ødelæggelse af ting, racistiske udtalelser.
Bavnebakkeskolen arbejder med trivsel og imod mobning
Det gør vi ud fra opfattelsen af, at mobning har mange mulige årsager i fællesskabet. Mobning handler om onde mønstre, ikke onde børn.
Vi har fokus på både den meget synlige udadreagerende mobning, men også den mindre synlige, hvor en elev udelukkes fra fællesskabet eller trækker sig væk fra fællesskabet for at beskytte sig selv. Tilskuere til mobning har også et ansvar, da man er en del af fællesskabet. Derfor er udgangspunktet at opbygge trygge, tolerante fællesskaber ved at involvere hele barnets eller gruppens omgivelser. Et godt klassesammenhold, hvor alle accepteres for den de er, kan styrkes af både elever, forældre, lærere og ledelse omkring klassen ved at vise i ord og handlinger, hvordan man giver plads til alle i et fællesskab.
Forebyggende trivselsindsatser på skolen
På Bavnebakkeskolen arbejdes med Fri for mobberi. Det påbegyndtes som et pilotprojekt i indskolingen og er senere bredt ud til hele skolen. En del af skolens medarbejdere er nu uddannet i konceptet, hvor fokusordene er respekt, omsorgsfuldhed, tolerance og mod. Disse ord tages op på hver årgang mhp en fælles referenceramme i hverdagen. (Se oversigt vedr. forebyggende trivselsindsatser nederst i dokumentet)
Forældrenes rolle
Forældre har en forebyggende rolle gennem tone og omtale af skole/lærere/klassekammerater og deres forældre. Forældre skal påtage sig rollen som den usynlige klassekammerat. Forældre bør have øje for, hvad forskellen er mellem drillerier og mobning. Forældre skal ikke give sine børn forbud mod at lege med nogle bestemte. Forældrene har ligeledes en stor rolle i forhold til at opdrage børnene til at gebærde sig i den digitale verden.
Handlingsplan, hvis der alligevel forekommer mobning/mistrivsel
Ved konkrete tilfælde af mobning el. anden form for mistrivsel går den, der først får kendskab til det til nærmeste voksen (hvis man er elev), barnets kontaktlærer (som forældre) eller nærmeste leder (hvis man er medarbejder). Herefter samles skolens relevante parter hurtigst muligt til et møde, hvor der lægges en konkret plan for, hvem der bør inddrages i løsningen. Der deltager altid en repræsentant fra ledelsen og en repræsentant fra kompetencecenteret i mødet.
Alt efter problematikkens omfang og karakter er næste skridt et eller flere af følgende tiltag:
- Trivselsfremmende forløb med den klasse mobningen har ramt.
- Samtaleforløb med kontaktlærer, pædagog, AKT-vejleder eller SSP-medarbejder til de elever, der har været direkte involveret i mobning.
- Klasseforældremøde, hvor der drøftes tiltag i klassen og/eller i forældregruppen, for at støtte op omkring en positiv proces i klassen og hindre gentagelser.
- Foredrag i klassen omkring trivsel, fællesskab, mobning, hensigtsmæssig kommunikation og brug af de sociale medier - herunder god web-etik.
- Handlinger der støtter de direkte involverede parter.
- Skole-hjem-samtaler med enkeltelever og deres forældre.
- Skole-hjem-samtaler med en gruppe elever og deres forældre.
Forebyggende trivselsindsatser på skolen:
| Aktivitet | Målgruppe |
| Kontaktlærer for et elevhold eller en klasse | Barnet/eleven - 0.-9. årgang |
| Overleveringsmøder mellem børnehave og skole inden opstart i miniSFO | Barnet – fra børnehavebarn til skolebarn Aktører: Børnehavepædagoger, Børnehaveklasseledere og SFO-pædagoger. |
| Overlevering af børn med særlige behov | Barnet – fra børnehavebarn til skolebarn Aktører: Børnehavepædagoger, Børnehaveklasseledere og SFO-pædagoger samt forældre, PPR og ledelse i institutionerne. |
| Udvidet samarbejde med distriktets børnehaver hele skoleåret mhp sprogarbejde og forberedelse til skolegang | Barnet – fra børnehavebarn til skolebarn Aktører: Børnehavepædagoger, børnehaveklasseledere, skolens KC, PPR og ledelse i institutionerne. |
| Overlevering fra afdeling til afdeling, fx fra indskoling til mellemtrin og mellemtrin til udskoling | Barnet - fra indskolingsbarn til mellemtrinsbarn samt mellemtrinsbarn til udskolingsbarn Aktører: Lærere, pædagoger, evt. kompetencecenter. |
| Inklusionspædagoger i indskolingen | Barnet/eleven – 0.-3. årgang Barnet/eleven - 4. årgang |
| AKT-vejledning | Barnet/eleven – 0.-9. årgang Vejledning gives til: Lærere, pædagoger, team, forældre. |
| AKT-samtaler | Barnet/eleven – 0.-9. årgang Samtaler med: De børn og unge, der af mange forskellige årsager er i dårlig trivsel eller i fare for at komme i dårlig trivsel. Forebyggende gruppesamtaler i en klasse el. på en årgang. |
| Skilsmissegrupper | Barnet/eleven – 0.-9. årgang Samtaler med: Børn, hvis forældre er blevet skilt. |
| Særligt trivselsarbejde med inddragelse af ‘Fri for mobberi’ | Klassen – 0.-9. årgang Aktører: AKT-vejleder, skolepædagoger og kontaktlærere |
| SSP-samarbejde m. tilknyttet kontaktlærer på skolen | Barnet/eleven – primært 7.-9. årgang Aktører: Den lokale politibetjent, SSP-konsulenten, misbrugskonsulenten og lærere fra skolens overbygning. |
| Legepatrulje og legegrupper | Barnet/eleven – 0.-3. årgang Medlemmer af legepatruljen: Elever fra mellemtrin og overbygning. En lærer er tovholder. |
| Venskabsklasser | Barnet/eleven – 0.-9. årgang Aktører: Elever, lærere, skolepædagoger og sundhedsambassadører. |
| Sundheds- og trivselsambassadører | Barnet/eleven – 0.-9. årgang + medarbejdere Aktører: Lærere, der har deltaget i kommunale kurser. |
| A-sparringsmøder | Barnet/eleven – 0.-9. årgang Aktører: PPR, lærere og skolepædagoger, (ledelse). |
| Netværksmøder | Barnet/eleven – 0.-9. årgang Aktører: (Elever), forældre, PPR, lærere, skolepædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejerske og andre eksterne rådgivere, ledelse. |
| Arbejdsmøder | Barnet/eleven – 0.-9. årgang Aktører: Som v. netværksmøder, men uden elever og forældre. |
| Deltagelse i møder i Familiehuset | Barnet/eleven – 0.-9. årgang Aktører: Elever, forældre, PPR, CFH, lærere, skolepædagoger, ledelse Fokus på hele familien. |
| Vejledning fra VISO | Barnet/eleven – 0.-9. årgang Aktører: (Elever), forældre, PPR, lærere og skolepædagoger (ledelse) Kan have fokus på hele familien. |
| Skole-hjem-samarbejde | Barnet/eleven – 0.-9. årgang Aktører: (Elever), forældre, lærere, skolepædagoger. |
| Trivselsudvalg | Skolens medarbejdere |
| Mentorordning for nye lærere | Nyansatte lærere |
| Minisamtaler | Skolens pædagogiske personale |