Trivselsindsatser 
Mange af skolens trivselstiltag er centreret omkring klasse- eller årgangsteamet. Det gælder eksempelvis det daglige arbejde med god klassetrivsel, hensyn til elever med særlige behov, venskabsklasser, bevægelse i undervisningen og planlægning af trivselsdage med socialt indhold.
I alle klasser arbejdes med Fri for mobberi. Det påbegyndtes som et pilotprojekt i indskolingen i 2016 og er senere bredt ud til hele skolen. En del af skolens medarbejdere er nu uddannet i konceptet, hvor fokusordene er respekt, omsorg, tolerance og mod. Disse ord tages op på hver årgang med henblik på en fælles referenceramme i hverdagen. 
Når der er brug for sparring omkring trivselstiltag, kan lærere og pædagoger få vejledning fra skolens trivselsambassadør, bevægelseskoordinator, ledelse eller vejledere. 
Skolens vejledere kaldes samlet set for kompetencecenteret (KC). KC har fokus på faglig og social inklusion af alle elever. Tre gange om året kan lærere og forældre i samarbejde indstille elever eller elevgrupper til faglig støtte, ligesom der tilbydes motorikundervisning og støtte fra skolens AKT-vejleder. 
Gennem mange år har skolen haft særlige tiltag for bestemte elevgrupper. Det drejer sig bl.a. om elever, der af forskellige årsager er ved at tabe lysten til at gå i skole. Her er der mulighed for at komme på værkstedsholdet nogle timer om ugen og få lov til at løse praktiske opgaver, der giver mening for den enkelte og for fællesskabet. Vi har også skilsmissegrupper for elever på flere klassetrin. Her kan børnene spejle sig i ligesindedes fortællinger og selv fortælle om egne bekymringer og glæder. Skilsmissegrupperne varetages af uddannede voksne, der tager børnenes følelser alvorligt.

Forældrenes rolle
Et godt skole-hjem-samarbejde er nødvendigt for at få trivselsindsatserne til at leve i praksis. 
I hverdagen er det klassernes kontaktlærere og - pædagoger, der i samarbejde med forældrene tager hånd om det enkelte barns trivsel i skolen. Dette sker for det meste via beskeder på den fælles kommunikationsplatform, Aula, eller en telefonsamtale. På alle klassetrin afholdes desuden skole-hjem-samtaler og fælles forældremøder. Ved behov kan der også aftales særlige forældremøder, hvor trivselstiltag kan drøftes i større eller mindre grupper. 
Forældre kan via klasseforældreråd og skolebestyrelsesarbejde præge skolens trivselsarbejde. Klasseforældrerådet kan stå for sociale arrangementer, der binder klassens elever sammen, mens skolebestyrelsen bl.a. vedtager skolens overordnede trivsels- og anti-mobbepolitik. 
Herudover har alle forældre en vigtig rolle, når der tales om lærere, pædagoger, klassekammerater og andre forældre i hjemmet. Man kan sige, at forældrene er den usynlige klassekammerat, der understøtter en god trivsel i skolen. Vi ønsker, at forældre til vores elever påtager sig denne rolle ved at være positivt interesserede, at opfordre børnene til at lege med alle, ved at være gode rollemodeller og ved at tale positivt om skole og læring. 

Når vi oplever mistrivsel
Når elever er i mistrivsel, intensiveres skole-hjem-samarbejdet. Vi kan aftale faste tidspunkter for skriftlig eller telefonisk kontakt, afholde ekstra skole-hjem-samtaler og der kan indkaldes til forældremøder med kort varsel. 
Alt efter hvilken problemstilling vi står over for, kan der iværksættes forskellige tiltag. Det kan fx være trivselsfremmende forløb med en elev eller en hel klasse, samtaleforløb med kontaktlærer eller foredrag i klassen omkring trivsel, fællesskab og kommunikation. 

Hvis forældre eller skole oplever, at der er brug for at få vejledning fra eksterne, kan vi aftale møder med deltagelse af skolens ledelse, PPR-psykolog, sundhedsplejerske, UU-vejleder og/eller socialrådgiver. Forældre og skole beslutter sammen, hvilken type møde der vil give bedst mening. Der kan fx arrangeres FI-møder (Fælles Indsats) eller netværksmøder.